About Créton

De kreative og eksklusive streger til mærkerne Créton og Créton Jeans, er tegnet af designeren Lisbeth Skov Sinnerup. Hendes evner som designer giver sig til udtryk i hendes sans for lækre detaljer, nytænkende snit og et spændende farve univers.

Créton har eksisteret siden 1996 og har gennem alle årene fornyet sig, uden at miste Lisbeths kreative touch. Lisbeth formår at designe på et højt teknisk niveau, uden at gå på kompromis med sin kreative side. Disse egenskaber kombineret giver kropsnære og velsiddende styles i høj kvalitet, samtidig med at designets kreative gnist kommer til sin fulde ret.

Crétons historie
Lisbeth Skov Sinnerup og Lars Sinnerup startede Créton i 1996.  Firmaet ejes af P. Sinnerup & Co., der har 8 Sinnerup multibrand butikker i Jylland og på Fyn samt 1 i Flensburg. Navnet Créton stammer fra det franske "cretonne", der betyder lærred. Lisbeth er uddannet fra TEKO i Herning i 1991 som produktudvikler.

Créton
Créton er blevet kendt, som et mærke, der på et højt teknisk niveau skaber et lækkert og feminint understated udtryk. Kollektionen går ofte tæt på kroppen, og er af mange trofaste brugere et must.

Créton kollektionen er bygget op omkring eksklusive råvarer, typisk hentet hos nogle af de mest hotte italienske eller franske metervare producenter, og med Lisbeths sans for detaljer og eksklusive streg er der blevet stor efterspørgsel i ind-og udland. Det ligger os meget på sinde at bevare de enkelte styles på en limiteret størrelse, så man med god samvittighed kan iklæde sig et produkt og skabe sin egen individuelle stil.

I designprocessen er afsættet i tidens trend, men herefter krydres hver enkelt del med spændende detaljer og humor. Créton har hele tiden været på vej til at være mondænt multifunktionstøj, der inspirerer metropolens aktive kvinde, der sætter pris på sin krop.

Hvor sælges Créton og Créton Jeans
I Danmark er Créton repræsenteret i ca. 45 butikker. Eksporten går til Island, Norge, Irland, Sverige og Grønland.

Produktionssteder
Créton og Créton Jeans kollektionerne bliver produceret i flere forskellige europæiske lande og i Kina, men altid på højteknologiske produktions steder, hvor der ikke er børnearbejde og andre former for misbrug.